Plejecentre
Showet tog Danmark med storm, da det første gang gik i luften på dk4.
I løbet af årene er det blevet så populært, at de første 34 shows nu er udgivet på DVD – og de vises i Musik Biografen på mange plejecentre.
Man bliver aldrig for gammel til at synge med på evergreens fra ungdommen, og da Erindringsdans blev et hit på plejecentrene, besluttede Karin og Klaus at udvikle en Live-version af SYNG MED & TIP ET HIT.
Det er blevet så populært på de mere end 100 plejehjem, de har besøgt, at mange har gjort det til en årlig tradition.
Det er samme koncept som på TV: Klaus spiller og synger en række populære evergreens, og Karin fortæller lidt om sangene.
Showet er meget nærværende, fordi Karin og Klaus går rundt ved bordene. Rigtig mange bliver i godt humør, fordi de kan huske teksterne – og ofte tager borgerne sig en svingom med en medarbejder.
Alle deltager efter bedste formåen – og humøret stiger i takt med at minderne aktiveres.

Se billeder










Se hvad plejecentrene siger:
❝
En stor tak for en dejlig søndag eftermiddag😊
Vi har 2 gange haft fornøjelsen af jeres ”Syng Med & Tip et hit” og vi gør det gerne en tredje gang.
I formår om nogen at være nærværende overfor vore borgere og se dem hver i sær i løbet af showet. Den første gang var til frivilligfesten, hvor I formåede at få os ud at danse, samtidig med vi skulle tippe et hit. De frivillige snakker stadig om det.
Sidste gang formåede I at underholde og engagere et publikum, som rummede oldebørn på 6 år, børnebørn, børn og deres oldeforældre på 97, i en stor fest. Alle - uanset alder – deltog engageret i underholdningen, og mange kunne synge med på de gode gamle velklingende sange, som I omhyggeligt havde udvalgt til eftermiddagen. Klaus’ fortællinger og musik fra turneerne med Klaus og Servants fik gode minder frem hos mange. Kort sagt har vi gennem årene på Plejecenter Sandbjerg haft mange kunstnere inde for at underholde, men vi er alle enige om, at Karin og Klaus er de bedste og helt specielle i deres tilgang til publikum, uanset alder, og Karin og Klaus er dem, der indtil dato har scoret højest på vores barometer😊 – smilende og engagerede.
Marie Rud
Plejecenter Sandberg, Give
❝
Dagen efter arrangementet med Syng Med & Tip et Hit hører jeg mange positive kommentarer på min morgenrunde på plejecentret.
Vi er et plejecenter, hvor en stor del af beboerne har en demenssygdom. De kan af den grund ikke huske, hvad der skete i går. Men den glæde, de viste under arrangementet, er der ingen fra personalegruppen, der har været i tvivl om.
Vi arbejder med begrebet ”Stjernestunder”. Hvor vi prøver at hjælpe beboerne med at samle alt det gode, vi kan, ud fra den betragtning, at har man det godt i et øjeblik, holder den følelse, selvom man ikke lige kan huske hvorfor.
Hos os er der ingen tvivl om, at da beboerne gik efter jeres underholdning, var det med en følelse af glæde og lykke – altså en Stjernestund.
Med mange hilsner og et PÅ GENSYN på personalegruppens vegne:
Karin Molberg, Gruppeleder
Rørmosecentret, Gørlev
❝
Tak for en super underholdning i går i Hørgården. Beboerne taler stadig om, hvor sjovt og underholdende, det var.
I kan virkelig noget – det med at være i øjenhøjde med publikum og nå ud til dem, som har brug for at blive set.
I er så nærværende og oprigtige.
Vi er mange her i huset, der glæder sig til et gensyn.
Lizzi E. Nielsson
Hørgården, Amager
❝
Det var en fantastisk oplevelse. Syng Med & Tip e hit er lige noget, vores borgere kan bruge.
Vi fik ideen fra en kollega i et andet aktivitetscenter – det er så stor en succes, at vi vil lave det til en juletradition.
Ritta Jungslev
Aktivitetscentret Klintholm Havn, Møn
❝
Plejecenter Margrethelund i Nordjylland havde besøg af Karin & Klaus Strand-Holm, Syng Med & Tip et Hit, som også er kendt på TV på kanal dk4.
Beboere og personale havde en fest med sang, god musik, masser af gode julehits og en fantastisk indlevelse, som var fangende for alle.
Hermed den varmeste anbefaling og kæmpe tak til Karin og Klaus for en helt fantastisk eftermiddag med super god underholdning 😊
Inger Søndergaard Esmarch Pedersen, Gruppeleder
Plejecenter Margrethelund, Dronninglund
❝
Tak for en festlig og skøn aften😊
Solgavens beboere, gæster og medarbejdere havde en fantastisk, fornøjelig og festlig forårsfest – der er ros til jer fra alle sider. Dejligt, at I går rundt blandt alle beboere og gæster. Skønt med super humør og mange dejlige kendte sange, som vi alle kunne synge med på. Man kan kun blive i godt humør, og vi kan varmt anbefale både underholdning og musik til andre.
Gitte Olsen, forstander
Solgaven, Næstved
❝
Kære Karin & Klaus,
Hvor var det hyggeligt at opleve jer. Jeg tror ikke i aner, hvor megen glæde i skaber på et Plejehjem. Det er jo ikke de morsomste publikummer, I møder, men vel nok de mest taknemmelige.
Der findes ikke mange på plejehjem, der ikke har det dårligt. Men det er jo også den sidste station i denne verden.
Og her kommer jeg ind og vil gerne fortælle jer, at I måske ikke helt inde i det inderste er klar over, hvor stærkt medvirkende I er til på en enkelt time at skabe livsglæde. I gør virkelig en masse – og forsæt endelig med det.
Jeg er tidligere fotograf på Fyens Stiftstidende, og jeg har rejst og oplevet meget – også i udlandet. Jeg har virkelig levet livet, men på grund af helbredsproblemer lever jeg nu sammen med min elskede hustru her på Fjordly. Vi har kendt hinanden, siden vi var 8 år, og nu er vi begge 86.
Vi kæmper begge for at leve den sidste tid sammen – vores motto er at få det bedste ud af de timer, vi har tilbage.
Det er I stærkt medvirkende til på grund af jeres musikalske livsglæde.
Jeg har sendt en anmeldelse, der nok vil blive bragt Fjordly Nyt – vores interne lille blad.
Mange hilsner og endnu en gang tak for en dejlig oplevelse
Bent Togo, Fjordly, Kerteminde
Det kan vi leve længe på.
Fra en beboer på Fjordly Plejehjem i Kerteminde
❝
Tak skal du ellers have, det var en eftermiddag, som vi vil se tilbage på. Alle beboerne kunne synge med og deltage i underholdningen – ja, det var en eftermiddag, der ikke kan fortælles. Den skal opleves.
Pauli Olesen, formand
Bøgebakkens Venner, Lejre
❝
Vi siger tusind tak for en dejlig eftermiddag, som var et samarbejde mellem den lokale Ældre Sagen, Pensionistforeningen og Ældrecentret Fugleparken.
Som I så, var der en del ret dårlige plejehjemsbeboere i kørestole. Umiddelbart tror man måske ikke, de har nogen glæde af sådan et arrangement, men tag ikke fejl!! De har megen glæde af den gammelkendte musik, selv om de måske ikke fortrækker en mine.
Lisa i den meget store ligge-/kørestol kan intet selv – ikke engang spise. MEN - når musikken spiller, vipper hendes fod fuldstændig i den rigtige takt!!
Og Karins klap på skuldrene og varme håndtryk gør underværker for den enkelte.
Endnu engang tak for en dejlig eftermiddag.
Venlig hilsen
Margit Jacobsen, kasserer, Ældre Sagen, Fuglebjerg Lokalafdeling
Ældre Sagen, Pensionistforeningen og Ældrecentret Fugleparken, Fuglebjerg
❝
Syng Med & Tip et hit er en oplevelse ud over det sædvanlige. Der sker noget magisk, når Klaus begynder at spille, og showet går i gang. Underholdningen er tilrettelagt, så alle kan være med.”. Det var planlagt, at showet skulle vare en time, men borgerne var umættelige – der måtte to ekstranumre til.
Mine varmeste anbefalinger
Annie Kobbernagel
Aktivitetscenteret Aggerhus, Bårse
❝
Beboerne fik en dejlig musikalsk oplevelse – og samtidig var de, hver på deres måde, meget aktivt inddraget i underholdningen – og det gjorde ikke fornøjelsen mindre.
Alt i alt en dejlig eftermiddag, hvor både det nostalgiske musikgen og lattermusklerne blev aktiveret – en eftermiddag vi agter at gentage ved en senere lejlighed.
John Larsen, afdelingsleder
Ældrecenter Skovgaarden, Hjørring
Højt humør og musikalsk fællesskab
Kontakt os på info@klse.dk eller 20 99 21 95.
