Hvem er vi

Klaus Strand-Holm

“Selvom vi har været på den danske popscene mere end et halvt århundrede, brænder jeg stadig for mit virke som guitarist, sanger og orkesterleder i Klaus & Servants – den gode stemning og de fine mennesker, vi har fornøjelsen af at møde, når vi er ude og spille, er drivkraften.”

Jan Tellefsen

“Jeg spiller keyboard og synger. Når vi alle er helt fremme på scenen, benytter jeg en keytar som keyboard – og der er også en del numre, hvor jeg er på frontscenen og synger. Jeg elsker kontakten med publikum, og når der er gang i den, hvad enten det er med en kæde i salen eller sange, hvor der følger sjove bevægelser med.”

Morten Holme Lindberg

“Jeg spiller trommer og synger. Når vi er fremme på scenen spiller jeg på bas, cabasa, cajon og andre percussion-instrumenter. Jeg er orkestrets lydmand og chauffør, og jeg elsker at være med til at skabe godt humør og give publikum festlige oplevelser. Jeg er altid klar til sjov og ballade – der er intet som et godt grin.”

Karin Strand-Holm

“Jeg er manager for Klaus & Servants og konferencier, når vi optræder med SYNG MED & TIP ET HIT – både live og på TV. Showet er blevet mere og mere efterspurgt, og Karins Square Dance & Line Dance har også fart på. Man kan ikke være to steder på samme tid, så derfor har jeg tre dygtige piger, som tager ud og underholder, når jeg er med Klaus & Servants.”