Dansk Slager Parade er på Tour for 20. gang.
Listen over medvirkende er et rent overflødighedshorn af solister fra dansk popmusiks guldalder – og for at publikum virkelig skal mærke, at der fejres rundt jubilæum har CB & Ole B Booking valgt, at publikum skal præmieres for trofasthed gennem to årtier.
Derfor er Karin, som jo er vært i Syng Med & Tip et Hit på DK4, inviteret med til at udfordre publikum med sjove spørgsmål til nogle af sangene.
Blandt de der har flest rigtige svar, trækkes der lod om et gavekort til en Musikrejse for 2 med DT REJSER til Stettin i Polen – se mere her: www.dtrejser.dk
Kunstnerlisten er lang – Lars Stryg, ”Hvor er det sted”, Flemming Werge, ”Uglevisen”, Annette Klingenberg, ”Snart er du mer’ end 17 år”. Lis & Per ”Jeg er Sigøjner”, Torben Lendager, ”Vi holder fest”, Anne-Mette Rix hylder Birthe Kjær og Jan Tellefsen mindes Tommy Seebach.
Klaus & Servants er på scene under hele showet. De er backing for 20 års jubilæums solisterne – og de giver også et par af deres egne hits.
Se TV reklamen her:
Alle der har kærlighed til sangene fra den danske pops guldalder har noget at glæde sig til.