Project Description
1. Første lille trin 3.45
Torben Lendager har skrevet musikken og Jørgen de Mylius teksten. Sangen intog en massiv 1. plads på dansktoppen og lå på listen samtlige 15 tilladte uger. Den har været spillet i ønskeprogrammer som “tillykke med den lille ny” fra forældre og bedsteforældre. Gruppens 2. radiosingle inden albummet blev udgivet.
2. Jeg vil leve 3.26
En tysk melodi med dansk tekst af Thomas Mansfeldt. Nummer et på dansktoppen. Den første single – i form af en positiv hyldest til livet – der blev udsendt som optakt til albummet “Popjubilar’n”.
3. Du er det bedste 3.23
En svensk melodi med dansk tekst af Klaus Strand-Holm. K&S bruger de mange timer i orkesterbussen til at lytte til det materiale de modtager fra musikforlag og sangskrivere. De sange, som “finder nåde”, præsenteres for pladeselskabet, og hvis de også her går igennem, så bliver de demo indspillet. Så lytter alle igen, og nu besluttes om sangen skal indspilles og med på en kommende udgivelse. Denne måtte indspilles to gange før både gruppe og selskab smilede.
4. Sommerens kys 3.27
En svensk melodi med dansk tekst af Jørgen de Mylius. Gruppens 3. forløber-radiosingle for “PopJubilar’n. Har også opnået at komme på Dansktoppens 1. plads og blev således den 5. førsteplads i træk. I alt har K&S ligget nummer et på Dansktoppen 14 gange, siden de i de tidlige 70’ere “bankede 3 gange”. “Sommerens Kys” er en typisk K&S sang i den form og stil, som de har været kendt for på pladefronten gennem mere end tre årtier.
5. Vær den du er 3.46
Musikken er skrevet af to af gruppens nære venner og samarbejdspartnere – Martin Klaman og Leif Melander – og teksten har Klaus skrevet. Denne sang viser Klaus og Servants fra en anden vinkel. Sangen er i bedste nutidige BoyBand stil, så da pladeselskabet valgte at sende den ud som en radiosingle, blev gruppen introduceret som “Danmarks ældste BoyBand.
6. Linda, Linda, Linda 3.10
En svensk melodi med dansk tekst af Klaus. Selvom vi ikke på vore hjemlige hitlister mærker så meget til latinamerikanske rytmer, er genren meget populær ude, hvor der danses. Især efter latinrytmerne i nyere tid er blevet klonet med dance musikken. K&S har i mange år haft latin musik på deres live repertoire – så nu bliver det sjovt at se, om det også kan køre på plade.
7. Du er i mit hjerte 3.04
Klaus har skrevet danske ord til et tidligere svensk grand prix nummer. Sangen er med til at give albummet en repertoiremæssig bredde.
8. En gang til 3.10
Ikke et grand prix nummer, men en grand prix aspirant, som ikke kom med. Sangen fik dog alligevel TV debut – det var i Musikbutikken et år senere. Duetten introducerer albummets eneste gæst – Tina Siel. Klaus hørte første gang Tina synge live til et stort show i Nykøbing Mors, og siden da har han ønsket sig at synge en duet med hende. Det er så lykkedes i forbindelse med jubilæumsalbummet.
9. Du ska’ ha’ et kys, fordi du banked’ på min dør 2.49
En Strand-Holm sang – lidt mere rock’et end normal K&S dansktop, men alligevel sjov, folkelig og dansevenlig.
10. Vi må se at bli’ bedre 3.07
Dansk pop fra jubilarens hånd – sjovt og forfriskende med akustisk slide guitar i intro og mellemspil.
11. I Latin Amerika 3.09
Klaus skrev den oprindelig som en børnesang til et helt andet projekt. Demoindspilningen kom fejlagtigt med på et produktionsmøde omkring “PopJubilar’n”. Da alle nynnede den efter mødet, blev det vedtaget at indspille den, og efter test ude på scenerne blev den stemt med på pladen.
12. Din i nat 3.32
En svensk melodi med dansk tekst af Keld Heick – velnok den mest dansktoppede sang på pladen.
13. Min lady som forsvandt 3.24
Musikken er af Leif Melander – teksten har Klaus lavet. Gruppen faldt for melodien, da de hørte den i en pause under en indspilningssession. Der var lidt ekstra studietid, så der blev lavet en hurtig demo. Den åd pladeselskabet – så Lady’en forsvandt ikke!!
14. De flyver op og bli’r til en stjerne 3.35
En Strand-Holm sang med en lidt sjov historie: Klaus og hans kone har ingen børn selv og er derfor altid meget glade for at få besøg af nevøer og niecer. I sommers, da familien fra Jylland var på besøg for at aflevere to, som skulle holde ferie i Præstø, fulgte popjubilaren betaget med, da mormor ved sengetid svarede Klaus’ lille nevø på et af de store spørgsmål: Hvor bliver et menneske af, når det dør? – et lidt usædvanligt emne for en popsang.