Om Klaus & Servants

Med over 400 numre på repertoiret kan Klaus & Servants levere live musik og levende underholdning for enhver smag til alle former for fester.
Musik og underholdning tilpasses det enkelte arrangement, så publikum får nogle uforglemmelige timer og en glad oplevelse.

Klaus Strand-Holm kommer gerne ud SOLO med sin guitar, men kan også ledsages af én eller to musikere på keyboard, bas eller trommer.

Klaus & Servants medbringer efter aftale lyd og lys.

Udover den originale Klaus & Servants sound tilbyder bandet forskellige musikkoncepter.
Uanset om der er tale om fest i byens forsamlingshus, firmafest, generalforsamling i den lokale Brugs, idrætsfest eller den private mærkedag, leverer Klaus & Servants underholdning, der matcher.

  • Klaus & Servants
  • Klaus Solo, Duo eller Trio
  • Melodi Grand Prix Show
  • Schlager Show
  • The Happy Sixties
  • Non Stop Dancing
  • Celebration Party
Download vores musik her
Jan Tellefsen
Jan Tellefsen– spiller trommer, keyboard og synger.
Jan er bandets spilopmager – og når han springer ned til gæsterne i salen for at synge for og med publikum, så har han en fast aftale med Hans om, at han stiller bassen og overtager trommerne.
Klaus Strand-Holm
Klaus Strand-Holm– spiller guitar og synger.
Klaus er orkesterets leder og grundlægger. Han er ansvarlig for gruppens repertoire, og han er producer på gruppens indspilninger. Desuden er han ansvarlig for den sound, som kendetegner Klaus & Servants.
Hans Dos Santos Madsen
Hans Dos Santos Madsen– spiller bas, trommer og synger.
Det er Hans, der klarer de høje korstemmer, og hvis han ikke lige har overtaget trommerne, fordi Jan er på gulvet, er det ikke svært at placere Hans – han udgør både den høje top og den dybe bund i bandet.
Ricky Jensen
Ricky Jensen– spiller keyboards og synger.
Ricky har styr på tangenterne, både når han styrer orkesterets lyd fra sit podium nær mikserpulten, og når han – med tangenterne om halsen – er ude blandt publikum for at spille og underholde.